I Covid-19s dystopiske skær præsenterer Ringsted Galleriet en ny udstilling ”FARVEL AMERIKA” af Anna Ørberg (1988) og Søren Hüttel (1976), der ganske passende kredser omkring en verden i forandring og en verden af i går.

Som Covid-19 tydeligt viser, er verden tæt forbundet. I Ørbergs værkpraksis peges på et netværk af historiske begivenheder og genstande, der fungerer som koordinater til vores nutidige landskab. Eksempelvis opfindelsen af pigtrådshegnet, som iflg. Ørberg er funderet i USA’s såkaldte Homestead Act i 1862, hvor millioner af nybyggere strømmede mod vest for at dyrke den jord, som de havde fået tildelt. Mangel på tømmer på prærien banede vejen for en ny opfindelse, der skulle markere de nye grænser mellem jordlodderne. Den nye, effektive pigtråd skar sig gennem prærien, mens Amerikas oprindelige folk var vidne til, at deres land blev formet til et nyt landskab, der er dannet af privat ejendomsret. De navngav det knivskarpe stål The Devil’s Rope.

For Ørberg er der en forbindelse fra datidens afgrænsning til ny grænsedragning via algoritmer og teknologi, der former nutidens digitale og fysiske landskaber. Ørberg er optaget af lettere, trivielle genstande såsom hulkortmaskinen, pigtrådshegnet, kryds & bolle, algoritmer, afghanske drone-tæpper og #, der kan væves tæt sammen med højstemte, dramatiske og historiske begivenheder. I et grid med readymades, tæpper, tekstiler og fliser søger Ørberg i en rå æstetisk tone at vise hverdags-brutalitet, samt at tydeliggøre en større sammenhæng mellem den europæiske og islamiske kunsttradition.

Begge dyrker de det trivielle, men hvor Ørberg søger bag om tingene – glor Hüttel direkte på det og tager det på ordet uden mousserende moralisme. Hüttel har igennem årene dyrket 80’ernes lavkultur (før det blev rigtig hipt) med ALF og dåselatter, Monet-posters, Star Trek, sæbeopera og Californien. På udstillingen viser Hüttel en serie malerier og akvareller, som indgår i en større installation med farvestrålende neonlys, skulpturer og fotografier. Den ikoniske The Bitch is Back sangtitel synes at være udgangspunktet for Hüttel, der på udstillingen viser en serie portrætter af 80´ernes stærke kvinder (femme fatales), Nancy Reagan og Alexis Carrington fra TV-serien Dollars. Det er to kvinder, som mange elsker at hade, både fordi de er stærke, men også fordi de er kvinder. Det er dog ikke klassisk portrætmaleri vi præsenteres for, men eksempelvis en malerisk gengivelse af forsiden på en trykt, amerikansk TV-guide, hvor magasinets øvrige informationer også indgår. Vi kommer dermed ikke ind bag personaen, men ser i stedet på én flade, hvor alt får samme værdi. Det er et nostalgitrip, men også et spejl på vores kulturelle dyrkelse af celebs.

Hüttel er fascineret af pudsige (konspiratoriske) sammenhænge mellem den originale TV-serie Dollars, der begyndte samtidig med Reagans embedsperiode, og så til vores tid, hvor den nye Dollars-serie begyndte i Trumps præsidentperiode.

Både gennem indholdet (erobringer, magt og begær) og deres æstetiske sprog, ser man visse overlapninger i de to kunstneres arbejder. Hvor Hüttel dyrker kitsch-motiver i et klassisk formsprog såsom maleri og akvarel, bruger Ørberg præfabrikerede redskaber, som ofte er masseproducerede kitschobjekter og tegn, til at fortolke på sin omverden med. Mens Hüttel udvælger, gengiver og transformerer den masseproducerede billedstrøm til håndgjorte unikaer, søger Ørberg i stedet at skille de præfabrikerede genstande og digitale indstillinger ad for derved at fremstille en mere etymologisk tilgang til tingenes tilstande. Begge arbejder de idiosynkratisk med kitsch på en campet måde, der er foruroligende i sin nihilisme.

Kurateret af Morten K Jacobsen / Heidi Hove