Ingela Skytte / Agnete Bertram / Ruth Campau / Sian Kristoffersen / Jon Stahn
JUBILÆUM 5
11.09.22 – 01.10.22
Farverige bannerværker med geometriske kombinationer og organiske abstraktioner, som leder tankerne mod gadefesten, glitrende guldværker og særegne objekter og lyde, som danner forbindelse til Antikkens mytologier, tragedier, ikondyrkelse og vor tids sci-fi æstetik. Der er lagt op til fest, når Ringsted Galleriet blænder op for den femte udstilling i programmet, JUBILÆUM. Med dette årsprogram fejres Ringsted Galleriets 40-årige virke med kunst i udstillingsrum såvel som på byens gadeoverhængende wires på hhv. Tinggade og Sct. Hans Gade.
Til hver udstilling i jubilæumsprogrammet forbindes Ringsted Galleriets lange, fine udstillingshistorie med den nyeste samtidskunst. Til den femte udstilling i rækken har vi inviteret en velkendt kunstner tilbage til Ringsted, nemlig Agnete Bertram (f. 1983), som er tidligere leder på Ringsted Galleriet. Hun præsenterer kunst på wires i selskab af Ingela Skytte (f. 1955) mens Ruth Campau (f. 1955), Sian Kristoffersen (f. 1969) og Jon Stahn (f. 1970) udstiller på Ringsted Galleriet på Bøllingsvej 15.
I udstillingsrummet præsenterer Sian Kristoffersen værkgruppen “Mythoplokos”, som tager afsæt i den sagnomspundne og totalskadede statue af den romerske kejserinde, Julia Aquillia Severa fra sen-antikken. Det siges, at en del af den portrætteredes sjæl lever videre i statuen; der fungerer som en påmindelse til eftertiden om det, hun var udsat for, mens hun levede. Gennem materialer som lyd, bronze, stofcollage m.v. tager Kristoffersen os med på en rejse tilbage i tiden, for derved at aktualisere den og stille spørgsmål til vor tids heltedyrkelse.
Lignende interesse for mystik, magi og fortælling, som sættes i relation til vor hverdag, ses også hos Jon Stahn. I udstillingsrummet præsenterer han en mystisk og sureel scenografi, som bl.a. består af plantedele i rød voks, geometriske genstande på møbler og en spejlagtig brødmaske . Udgangspunktet er de nære omgivelser og berører emner som materialitet, tid og natur. Hos Stahn forekommer værkerne ofte kontrastfyldte, komplekse og til tider kaotiske, hvor det traditionelle møder det punkede, og det humoristiske møder det seriøse. Stahns skulpturelle værkserier er skabt uden filter.
Magi og et fetich for materialer fortsætter over i Ruth Campaus værkserie “For Your Eyes Only”. Den består af en serie guldværker til væg fremstillet via afstøbninger af fede strøg af maling, som lægger sig i en pastos-masse i bunden af hvert billede og er dernæst beklædt med bladguld af høj karat. I værkserien balancerer Campau mellem maleri og skulptur samtidig med at hun italesætter beskuerens perception; vores tiltrækning og fascination til det overdådige, til overflod men også det overfladiske.
Udstillingen fortsætter ud i byrum, hvor Agnete Bertram åbner op for gadefesten og præsenterer en serie, vilde billedtekstiler, som er en slags hyldest til, at høsten er i hus og til tekstilkunsten som kunsttradition. Ligesom Campau arbejder Bertram også med maleriet i et udvidet felt. Bertram ser sin kunst som en samtale, en rytme, hvor et malerisk strøg kan indlæses i et historisk perspektiv og være et tegn på interaktion med naturen. En sammensmeltning af disse perspektiver kan opleves, når Bertram præsenterer sine farverige og udtryksfulde billedtekstiler på Tinggade.
Mens Bertram arbejder i et organisk formsprog, ses en anden stringens hos Ingela Skytte, som viser værket “COLOUR UP” på Sct. Hans Gade. Værket består af 20 bannere med geometriske farvekombinationer. Skytte sætter rammerne for hvad hun må og ikke må, da begrænsningen giver en form for frihed, udtaler hun. I Sct. Hans Gade viser hun et stramt farvesystem, hvor faktorer som skala og symmetri er i spil samtidig med, at det er en undersøgelse af hvad, der sker, når strengt geometriske kompositioner placeres på tekstil, der bevæger sig i vinden – det hårde mod det bløde.
Til årets femte udstilling har vi sat fem, toneangivende kunstnere i stævne, der arbejder i et bredt spektrum af materialer og tematikker, som forenes i forskellige former for ikonoklasme indenfor systemer, billeddannelse, mytologi, geometri og en klar rammesætning for værkskabelsen.
Velkommen til åbning på udstillingen, JUBILÆUM 5 på lørdag den 10. september fra kl. 13-16, hvor det vil det være muligt at deltage på guidet tur og høre kunstnerne fortælle om deres værker efterfulgt af let proviantering tilbage på Ringsted Galleriet.
––
Kunstnerprofiler
Agnete Bertram (f. 1983) er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi (2008) og har siden udstillet i både ind- og udland såsom Viborg Kunsthal, KØN – Gender Museum Denmark og har senest medvirket på gruppeudstillingen “Kassandras Søstre” i Rundetårn. Hendes værker indgår i offentlige samlinger såsom Statens Kunstfond og Rådet for Visuel Kunst i Københavns Kommune. Bertram har desuden været repræsenteret i forskellige råd, såsom BKFs bestyrelse og har senest været forkvinde for Billedkunst- og Værkstedsrådet på Statens Værksteder for Kunst (2020-22). Derudover har Bertram ageret som kurator på udstillingsrækken ’One Minute Vernissage Grand Theater’ og ikke mindst været en højt værdsat kurator og daglig leder af Ringsted Galleriet fra 2013-2017.
Agnete Bertram er en billedkunstner, hvis omdrejningspunkt er kroppen. Det kan være som motiv, som handling, eller dét at sanse værket med kroppen. Bertrams tilgang er malerisk, men uden skelen til tradition. Pensler, tube-maling, hørlærred er ikke nødvendigvis det foretrukne materiale, der bruges også garn og polyester-tekstiler. Væsker hældes henover hinanden, vilde, sorte, maleriske spor på rødt tekstil. Videre! Næste! Rammerne for maleriet er sprunget. Helt konkret, pibler stof og maling ud over hjørnerne på de hjemmebyggede rammer. Den maleriske bund kan være krøllet, klipset (hurtigt!) sammen, lagt i lag oven på hinanden, der til sammen giver et stærkt ekspressivt udtryk, som peger på en vild tilblivelsesproces. Ofte er værkerne ekstremt kontekstfunderet til stedet, i sin ikke-tilpassede form, som eksempelvis store værker i små rum, der umuliggør et dydigt overblik. Det er feministisk kunsthåndværks tradition, punk og hjertelighed i samme figur.
Ingela Skytte (f.1955) er uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi (1986). Hun har udstillet i ind- og udland, som tæller vægtige institutioner som Kunsthal Overgaden, Den Frie udstillingsbygning og Kunsthal Charlottenborg, men også kunstnerdrevede udstillingssteder som OK Coral og Ringsted Galleriet i 1995. I 2020 modtog Skytte Anne Marie Telmany født Carl-Nielsens Hæderslegat, samt modtaget præmierering af Statens Kunstfond for bl.a. separatudstillingen ”SHARING FIELDS BLACK” på Rumfang, København (2019). Ingela Skytte er derudover repræsenteret i Kobberstiksamlingen på Statens Museum for Kunst.
Ingela Skytte er en hardcore formalist, som arbejder med farvemæssige systemer i en klar rammesætning for den kunstneriske udførelse. Skytte skaber systemer for netop at presse og stress-teste mulighederne indenfor det givne system. Heri ligger der en frihed til at fordybe sig i detaljer som bl.a. farvesammenhæng og marginer. Det ses eksempelvis i værkserien “SHARING FIELDS BLACK”, hvor Skytte viser en række sortmalede billeder, der forholder sig til margin på billedrammen. Værk og væg bliver forbundet med rød eller gul vægfarve, som de sortmalede billeder i forskellige formater er monteret på. Faktorer som skala og symmetri er i spil. De små forskelle bliver til de store forskelle.
Sian Kristoffersen (f. 1969) er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademis Afdeling for Teori og Formidling (MA) i 2007 og Glasgow School of Arts Department of Photography (BA Hons) i 2004. Kristoffersen er prismodtager af Niels Wessel Bagges Kunstfond (2016) og har en lang række udstillinger i Danmark og udlandet bag sig. Hun har blandt andet udstillet på Holstebro Kunstmuseum, Tranen og Viborg Kunsthal. Derudover er Kristoffersens arbejde repræsenteret i både private og offentlige samlinger såsom ved Vejle Kunstmuseum og Statens Kunstfond. Sian Kristoffersen er desuden repræsenteret af Galleri Maria Friis.
Sian Kristoffersens arbejde udføres ofte i skulptur, tekstiler, video, installation og foto, som tager udgangspunkt i iscenesættelser af skulpturelle miljøer, der er inspireret af mytologi, film eller litteratur. På fabulerende vis arbejder Kristoffersen med poetiske og surrealistiske tableauer, hvori forskellige sammenstillinger af materialer, billeder og historier indgår. Hos Kristoffersen forbindes historie med nutid, skønhed med forfald, tragedie med heltemod, det bløde med det hårde og patos med skødeløshed. Igennem visuelle og sproglige referencer undersøges arten af de fortællinger, der former os som mennesker – både på et historisk, kulturelt og personligt plan. Det er også tilfældet i Kristoffersens vedvarende arbejde med “Mythoplokos”, som er en forskelligartet værkgruppe bestående af lyd, skulpturer i bronze, jesmonite og tekstiler, der tager afsæt i den sagnomspundne og totalskadede statue af den romerske kejserinde, Julia Aquillia Severa fra sen-antikken.
Ruth Campau (f. 1955) og er uddannet fra afd. for kunsthistorie ved Åbent Universitet i København (2005). Campau er medlem af sammenslutningen Grønningen og er repræsenteret på flere af landets kunstmuseer såsom Arken i Ishøj, Esbjerg Kunstmuseum og KUNSTEN i Aalborg. Hun har modtaget en række hædersbevisninger bl.a. Eckersberg Medaljen (2018) og Statens Kunstfonds Livsvarige Hædersydelse (2020) for sit vedholdende, omfangsrige og stadigt afsøgende arbejde, som omfatter en række stedspecifikke værker og udsmykninger til eks. Bornholms Kunstmuseum (2022) og Hvidovre Hospital (2015-23). Campau har været med til at opstarte flere kunstnerdrevne udstillingssteder, deriblandt PAINTBOX (1999) og har kurateret flere, større udstillingsprojekter såsom ‘Go West’ til Kunsthal Kongegaarden i Korsør (2021).
Ruth Campau arbejder med form, linje, flade og farve gennem et præcist greb og udtryk. Formsproget består bl.a. af skrab og strøg af farve på akrylplader, gips, silikone og tekstiler i lange, lige baner. Der arbejdes ofte i stor skala, hvor penslen er erstattet med en kost. På trods af dette er værkerne ikke maskinelle og følelseskolde i deres udtryk. Man fornemmer den kropslige bevægelse og den intensitet og nærvær, som hvert spor bærer. Det bevirker, at mødet i høj grad bliver en fænomenologisk – en menneskelig og fysisk oplevelse, hvor betragteren sættes i relation til værkerne og kan spejle sig i dem. Det ses også i værkserien “For Your Eyes Only”, hvor Campau har lavet afstøbninger af forskellige penselstrøg i akrylgips og derefter belagt det med bladguld af 23,75 karat. Hvor Campau’s arbejde i store formater sættes i relation til både krop og sted, arbejder denne værkserie i et mere intimt 1:1 plan med beskueren.
Jon Stahn (f.1968) er uddannet ved det Kgl. Danske Kunstakademi (2006). Stahn har udstillet både i ind- og udland blandt andet i Singapore, Cuba, Vietnam og Los Angeles. Herhjemme har Stahn også en bred udstillingsprofil fra de kunstnerdrevne initiativer på eksempelvis Byens Kro og Projektrum D7 til Kunsten i Aalborg og Arken i Ishøj. Stahn er desuden medstifter af kunstnerkollektivet Selvsving (2001-2007) og medgrundlægger af udstillingsstedet CO-lab. Hans værker er repræsenteret i private såvel som offentlige samlinger som Statens Kunstfond, Rådet for Visuel Kunst i Københavns Kommune og Kunsten i Aalborg. Jon Stahn er repræsenteret af Marie Kirkegaard Gallery.
Jon Stahn har en uregerlig praksis. Den rummer opart-værker eller raffineret og forfinet formgivning som i værket, ”The Dürer’s little Albrecht’s monolith” (2019) – en mindre geometrisk figur støbt i bronze, der troner minimal og sælsom. Eller assemblage installationer med fastfood-emballage, sprutflasker, dåser, paillet-cowboyhat, garn, lavalamper, der trækkes ind i kunstens rum på lige fod med de mere klassiske billedhugger-bearbejdede værker. Som kunstner arbejder Stahn installatorisk med undersøgelser af det kollektive, visuelle sprog med særligt fokus på re-kontekstualiseringer og fortolkninger af subkulturelle myter, kunsthistorie og nyhedsstrømme. Der kredses ofte om vores kulturelle forhold til døden og det hinsides – både konkret og metaforisk som i den værkmæssig selvdestruktive “Seven Sisters” (2019), der er støbt i turkis paraffin med væge på toppen. Det er stearinlys og skulptur i samme figur. Stahn har en frisættende indstilling til kunsten og værkerne og er umiddelbar generøs med sine popreferencer, samtidig med han har en kunsthistorisk besindighed, der binder det HELE sammen.
Kurateret af Morten K Jacobsen / Heidi Hove
JUBILÆUM 5 og dets formidlingsprogram er med stor tak støttet af:
